Nasca kulturen

Nasca kulturen var aktiv omkring år 100 f.k – 800 e.k. Den præcolumbianske kultur levede ved Nascas floddal i det sydlige Peru. De havde intet skrift skriftsprog, ingen køretøjer og jern var ikke opfundet. Ride dyr havde de ikke, men lamaen blev brugt som pakdyr og husdyr, da de gav uld. Nasca områrdet, der oprindeligt var et frugtbart område, hvor Huarango træer, der kan blive op til 1000 år, vokser. Da frugten fra Huarango spises direkte og Nasca folket var en agerkultur som levede af majs, og fremstille smukke tekstiler af bomuld, og ulden fra lamaen, blev skoven erstattet af arealer til dyrkning af afgrøder. Deres underjordiske vandingskanaler gav afgrøderne vand.

Nascafolket forsvandt meget pludseligt, her mener man at El Nino kan have haft en afgørende rolle med de voldsomme regnskyl og oversvømmelser, hvor jorden blev skyllet bort og vandingskanaler ødelagt. Efterfølgende kan mulden være blæst bort da den 30 år lange tørke periode ramte. Vulkanan Ilopango, der var i udbrud år 536, have også have spillet ind, selv om den ligger forholdsvis langt væk, fordi bygninger efterfølgende er blevet fundet begravet.

 Nasca keramik

Nasca præ-colombiansk keramik, er de mest og nemmest genkendelige. Den har op til 15 farver og mange forbinder Nasca keramik med geometrisk afbildninger på skåle, vaser, kopper og kar med dobbelttud i klare farver. Men Nascas keramik er langt mere nuanceret og man taler om op til 9 keramik potte faser.  Tidsmæssigt ses keramikken opdelt efter rød bundfarve omkring år 400 f.k., hvor den hvide bundfarve er fra omkring år 100-700 e.k., den mørk/sort bundfarve er omkring fra år 1200 e.k.

Karrene har en afrundet bund, som er gode til at stille på den bløde eller sandet jord. Tegningerne på keramikken viser dyr og drager, men tegnene er geometriske, som muligvis er baseret på deres natur religion. Det angives at keramikken også har været anvendt rituelt eller religiøst, eksempelvis ved begravelse, da de døde blev begravet i fosterstilling, omgivet af smukke tekstiler og keramik.

 Arkæologiens store mysterium

De berømte Nascalinjer findes i ørkenen.  Det er geometriske linjer og dyrefigurer, der kan være længere end 100 meter og spreder sig over mere end 500 kvadratkilometer. Inden for de seneste 100 år er der fundet mange figurer i nærheden af Nascalinjerne der forestiller dyr og mennesker. De er nærmest kun mulige at se fra lang afstand, højt oppe fra.

Hvorfor Nascafolket har skabt figurerne vides ikke, men det ligger nært at forestille sig figurerne er fremstillet med henblik på den daværende tids gudeverden, at figurerne skulle ses oppe fra himlen, eventuelt med ønske om regn.