Den kinesiske befolkningen har altid ladet de gamle gravsætninger og områder være i fred. Derfor har de gamle artefakter fået lov til at forblive hvor de i sin tid blev lagt under gravsætningen. Derved var det også først da englænderne i 1800 tallet begyndte at grave for at anlægge jernbaner, at der dukkede gamle beboelser og gamle gravsætninger frem.
Arkæologiske fund viser rester og afmærkninger i undergrunden af bymæssig beboelse. Her har man fundet huse der var halvt nedgravede og hvor tempel eller helligt område var centralt placeret, rundt om dette var der volde eller forsvars anlæg.
Vejrmæssige forhold må også have spillet en voldsom rolle. Man har erfaret at huse var bygget på stolper, og ved udgravninger har man konstateret at oversvømmelser har fundet sted. Landbrug og kunstvanding må også have spille en rolle da der er fundet efterladenskaber af vandingsanlæg og dæmninger.
I den neolitiske perioden 3400 – 2250 f.k. lå Liangzhu området i det centrale Kina. For at befolkningen kunne give de dyrkede afgrøder vand var det altid nær floder. Derfor var det også først da englænderne begyndte at grave ud til jernbaner at der dukkede et større antal ældgamle sjældenheder frem. Disse sjældenheder (rariteter) blev hurtigt eftertragtede samle objekter.
Det var i gravsætninger for eliten at man fandt flest af datidens meget værdifulde og værdsatte artefakter. Det var keramik med sortbrændt overflade og i særdeleshed jade objekter. Den mere almene befolkning havde langt færre artefakter i deres gravsætninger.
Liangzhu Jade
Liangzhu jade har sin egen stilart. Her optræder der ikke et utal af dyrelignende figurer, som der gør fra Hong Shan området. Hong Shan området ligger en del nordligere end Liangzhu.
Fra Liangzhu er der 2 jade artefakter, som skiller sig ud. Disse er CONG og Pi. De jader man har fundet fremkommer ofte i en eksemplarisk stand. Jadens uforgængelighed har overlevet de mange år i gravsætningerne, hvor tekstiler og lignende er blevet til støv. Der er flere forklaringer på både fremstillingsmetode såvel som formål med jaderne. Man mener dog at CONG har været brugt mod jorden og Pi mod solen.
CONG
CONG jadens form, er udvendig firkantet og indvendig en rørformet cylinder, der er boret hele vejen igennem. Den er boret fra hver sin side, og indevendigt i midten viser den tydelige rille at boringen er foregået fra hver sin ende og er mødtes på midten. De tydelige riller skulle være et godt kendetegn på at det er en gammel CONG. På nogle CONG er der på hjørnerne indridset et menneskelignende ansigt, de er altid ens i form. Ansigtets indridsning benævnes ´taotei´.
Man forestiller sig at CONG har været brugt religiøst, mod jorden, til påkaldelse af åndelige væsener, og til eksempelvis dyrkelse af jorden, eller at få en god høst, få vand til jorden og dyrene, et godt liv, fertilitet mv.
Pi
Pi er som standard en flad, tynd og rund jade med et pænt “boret” hul i midten. Pi, der anvendes mod solen, kan være brugt som maskot, eksempelvis for at påkalde åndelige væsener, eller med ønske om solens positive indvirkninger på dyrkelse af jorden, at få en god høst, fertilitet, eller ønsket om fred og fordragelighed etc.
