Hong Shan

Hongshan ligger nord for Beijing

Hongshan er et by område der ligger nord for Beijing, som er dateret til omkring år 4000-2900 f.k. Området har strakt sig langt nord på, i Inner Mongoliet. Efter at have været et mysterium om Hongshan kulturens forsvinden, er det ved undersøgelser konstateret at dette store område må have været grønt og frodigt, med floder. Grundet klimaændringer har flodernes løb ændret sig eller helt ophørt, og området er gå over i ørken. 

Derfor kan befolkningen have været nødsaget til at migrere, hvor de efterfølgende har fordelt sig syd på og formentlig til alle Kinas områder. Denne migration, mener man, udgør en væsentlig andel af den kinesiske befolknings fundament. Migrationen kan også være årsagen til at bearbejdningen af jade har udviklet sig, i de meget raffinerede retninger under de efterfølgende dynastier.

Jade

Da jadens værdiansættelse blev betragtet som større end guld og ædelstene, har Jade været guddommelig, ikke kun for Hongshan folket, men for hele den kinesiske befolkning.  

Når man taler om Hongshan er det ofte i forbindelse med Jade. Da japanske arkæologer arbejde i Hongshan område i 1930erne, dukkede der Neolitiske artefakter (gamle genstande), op i form af keramik og Jade.  Jaden var i yderst fin form, sikkert fordi denne seje stenart, med sin hårdhed omkring 7, ikke går så let i stykker. Dog kan overfladen kan være mindre iriseret grundet alderen, men ofte glat og flot. Da Jade er hård, bearbejdes den ikke med hammerslag, som eksempelvis den danske flintesten, derimod skal den saves, slibes, bores etc. Dette er et langsommeligt arbejde og man formoder at lokale redskaber har været anvendt.

Man mener at Jadens anvendelsen kan have været i forbindelse med husholdning, arbejdsformål, krigsformål, men især til religiøse foranstaltninger, og ofte som maskotter, eller ved gravsætninger. Man havde en ide om at jade kunne være livsforlængende, og elitens afdøde klædtes ligefrem i en jade dragt, fordi jaden med sin uforgængelighed kunne opbevare afdøde og hjælpe til med efterlivet. 

Jadens mange udformninger

Jaden har mange udformninger og mange størrelser, men jaden fra Hongshan er forholdsvis nemt genkendelig, da overfladen er glat og uden udskæringer. Farverne er grålige eller brunlig, med eller uden strukturer etc. Jaden har ofte fået boret 2 koniske huller som mødes. Det er nok også derfor at man forestiller man sig at en lædersnor eller rem, har været brugt til at bære genstanden. 

Der er fundet meget Jade i forskellige størrelser, med de to koniske huller. Disse er udformet som forskellige dyr såvel som zoomorfiske dyr. Formen på disse fund kan være rund, hvor et grisehoved med en slange krop bidder sig selv i halen, denne er ikke gennemskåret, eller den kan være udformet så grisehovedet ikke kan bide sig selv i halen, denne er gennemskåret. Man kan mene at disse forbindes med fertilitets tilbedelser. De mindre størrelser kan være brugt som bærbare maskotter. De større fritstående figurer, med koniske huller er formet som tyre monster. De har oftest horn og er ofte formet som totem, dvs. stående tyr med zoomorfisk menneske figur ovenpå.    

Hongshan kulturen er dateret til år 4000-2900 f.k., deres
forgængere angives til at være Xinglongwa år 6200-5400f.k. –  Zhauobaogou år 5400-4500 f.k.

Gruppe 1

Jade maskot større. Store foster jade figurer som også betegnes ambryo jade figurer. Væsentlig meget større. Måske til husaltre, som offergaver, ikke mindst ved gravsætninger.

Gruppe 2

Beast/bæster: Mytologiske jade tyre monstre.  Nogle som totem med zoomorfisk figur ovenpå eller under. Kan formodes anvendt på husaltre med henblik på at holde alle ikke gode onder væk. Man kender ikke præcise brug.  Intet skrevet er fundet. Man ser i mange andre gamle kulturer zoomorfiske figurer med store øjne og gerne skrækvisende udtryk hvis opgave det er at jage ikke gode onder væk. Nuværende religioner og trosforhold var den gang ikke fremme, man havde alene de trosforhold de selv eller samfundet havde klarlagt.

Gruppe 3

Jade figurer nærmest naturlige, Zoomorfisk figurer. Disse i større skæringer, i håndstørrelse: som Ugle/flagermus, silkeorm larve, skyformationer, økseredskab, måske til gravsætning til hår prydelser etc. Jade kunne findes i flodsætninger som afrundede kampesten. Jadens temperatur op fattes som koldere. For befolkningen opfattedes jaden bl.a. p.g.a sin uforgængelighed som yderste skønhed. Den kunne ikke ødelægges, kunne ikke beskæres med kniv redskab, eksisterede evigt. At eje jaden lænkedes sammen med livsforlængelse endog måske et evigt liv, om ikke andet ved at få jade med i graven, at kunne være livsopbyggende i det næste liv. Man bemærker at især linjere tildannelser i visse Hongshan skæringer gør sig gældende. Bemærk overhovedet ingen udsmykninger på jaden med nogen form for finurligheder.       

Gruppe 4

Skåle, alm drikkekar fremkommet.  Ingen beskrivelser dukker med op om anvendelse.  Forholdsvis grove, ikke finpolerede.  Uden tegn. Kan formodes til alm. dagligt brug. Helt bestandige.   

Gruppe 5

Maskot jade lille, fosterlignende jade lille. Hongshan kulturen nord for Beijing og ind i Inner Mongolia strækker sig fra år 4000 f.k – 2900 f.k. HONGSHAN Gruppe 5 består af mindre jade figurer i rigtig mange mest dyre skæringer. Gruppe 5 er tilstrækkelig små, og alle med 2 borede huller der mødes, og boret fra hver sin side. Må formodes at have været forsynet med måske lædersnor og dermed gjort dem bærbare som maskot. Linjere skæringer ses ofte og helt uden finurlige udskæringer.

Gruppe 6

Jade masker. Anvendelses formål. Mest sandsynlige ved gravsætninger.

Gruppe 7

Grove kedeliggrå jade skæringer med kinesiske tegn. Nyere fremkommelser. Økser, drikke/spise kar, Pi, næsten alle med skrift tegn.  Oversættelser mangler.  Men ofte fortæller skrifttegn om ønsker om langt liv, hvilket ved sammenligning med andre kulturer igen og igen gør sig gældende.