Kinas dynastier
Kina er dynastiernes land og gennem den kinesiske historie har der været mange dynasti skifte. Den kinesiske historie bruger dynastierne til at opdele den historiske tidsmæssige periodeopdeling og ikke årstal som der bruges i Europa.
Gennem tiden har mange kejsere hersket i mindre områder, dette kan sammenlignes med stammehøvdinger eller lens stater fra middelalderens Europa. Men der er særligt 8 dynastier der ofte bliver omtalt i forbindelse med Kinas historie, og det er Shang- Zhou- Han- Tang- Song- Yuan- Ming & Ching.
De Kinesiske dynastier er blevet opkaldt efter hvilken Kejser og dennes folk der var herskerklasse i den pågældende periode. Ved dynastiskiftet var dette ikke kun styreform og hovedstad der blev ændret, men også det geografiske område varierede, alt efter hvilket område herskerklassen beherskede. Derfor er det ikke kun dynastierne der omtales, men du kan også støde på omtale af områder eller provinser som eksempelvis Ganzu-provinsen eller Machang-området. Med de varierede geografiske områder betød det at der gennem tiden opstod omkring 50 forskellige dialekter.
Kinesiske træ masker
Kinas begyndelse
Man mener at den kinesiske civilisation opstod i Nordøstkina, langs den gule flod, Huáng Hé, og efterhånden bredte den sig sydover. Men det var Kejser Qui Shi Huang der lagde navn til Kina, og derfor betegnes han som en af de vigtigste personer i Kinas historie.
Selv om de første skrifttegn blev opfundet under Shang-dynastiet, var det under kejser Qui Shi Huang (ca. år 259-210 f.k.) at piktogram og billedsprog blev skiftet ud med et standardiseret skriftsprog. Gennem tiden er det kinesiske skriftsprog blevet bevaret og derfor kan man stadig læse og forstå de gamle skrifter.
Opiums Piber
Kina, riget i midten, har en befolkning på ca. l,5 milliarder indbyggere. Landet anses for en kommende supermagt, en af Verdens største vare eksportører og vare importører. Et utal af opfindelser kommer fra Kina: Kompasset, krudtet, papiret, bogtrykningen, akupunkturen, bronze fremstillingen, kalligrafi, papir penge, Is cream, og m. m. m.
Kinas kunst/brugskunst, med vægt på keramik, porcelæn, jade, metalfremstilling, omtales egenhændigt her i ONL.
Kinesisk keramik
Keramik er fremstillet af ler og herefter brændt. Man kan tro at fremstillings opfindelsen giver relationer til de øvrige Øst lande, da fremstillings opdagelsen sker nogenlunde samtidigt. Egentlig et besynderligt samtidighed fænomen. De keramiske kar blev oprindeligt bygget op af ler pølser og efterfølgende er siderne udglattet. Først senere blev det keramiske drejehjul opfundet. I begyndelsen blev karrene brændt over bål og snart efterfølgende brændt i opbyggede jord ovne. Mange år hengik førend man opfandt at brænde hårdt ved høje temperaturer. Karrene fremstilledes hovedsalig til huslige formål. Den brændte farve fremstår okkerfarvet. Bemaling blev gjort med jordfarver med farverne, røde, brune, mørkviolette. I dag mener man at den kinesiske kulturer er opstået ligeligt fordelt over hele riget for hver især med deres særpræg, og med hægen om deres særpræg såvel som fremstillingsprocesser omkring keramik, jade, bronze etc.
Interessen og ikke mindst samlerinteressen er først kommet til Verden ved Svenske arkæologisk udgravninger i 1900tallet, og ikke mindst ved den gamle Svenske Konges hjælp og interesse herfor. De ældste udgravnings fund går 2000-4000 år tilbage i tiden til før k. Gansu provinsens keramiske fund optræder ved den mere primitive rå brændte og u glaserede keramik. Jordfarve bemaling viser geometrisk mønster, f.eks. vandret sløjfeform. Disse keramiske kar har ørehåndtag foroven og er med flad bund. Machang typer i Gansu provinsen er ofte mindre og har mere forskellig sortbrun bemaling. Yang Shao keramikken er ofte større måske som urner og med mere glat bearbejdede overflader og nærmest sorte.
Keramikken udvikler sig
Yang-Shao (4800-2200) keramikken bliver sort og mere glat poleret, men stadig ikke med glasur, stadig kun fremstillet til hverdagsbrug. Hvid kaolinholdigt ler dukker op omkring år 1100 e.k. men bliver stadig ikke hårdtbrændt. Man mener at dette (år 1100 e.k.) er forløberen for porcelænet.
Silkevejen helt til Europa åbnedes under Han dynastiet omkring år 220 f.k. Italieneren Marco Polos rejse ad silkevejen til og fra Kina er først omkring år 1279 e.k. Forbindelsen til Europa åbnedes op. Keramikken har også altid fundet anvendelse i forbindelse med gravgaver. I 1820erne, ved englændernes anlæggelse af jernbane gravede man sig uforvarende ind i gamle kinesiske Tang (kinesisk periode) gravkomplekser. Her dukkede kinesiske gravvogter figurer op, ofte i form af sucai (3 farver) malede hestefigurer, men ofte også uden bemaling. Altid rigtig godt formet, oftest fremstillet i forme, i vægtmæssig let ler, hule og med hul i bugen. Disse har aldrig været tænkt at skulle vises frem til nogen som helst, men alene være en del af gravvogter begravelseskulturen. Disse figurer m.v. er blevet et voldsom samlerobjekt. Menneske gravfigurer dukkede ligeledes op, disse har skullet betjene afdøde i form af tjenere, kunstnere etc. Alle gerne i mindre størrelse. Kejser `Qui` 259-død 210 f.k. Gik som bekendt helt amok i forbindelse med sin begravelse og sit formodet liv efter døden i form af sin mega begravelsesplads hvor bl.a. flere tusinde keramik krigere i fuld udrustning og fuld menneske størrelse fandtes, dukkede op og udgravedes, og er i dag en mega turist attraktion. Selve graven er ikke udgravet og ventes at ville indeholde et hav af overraskelser og sensationer.
Porcelænets opfindelse
Man mener den egentlige porcelæn er op fundet umiddelbart før år 1100.Leret er hvidt, kaolin holddigt. Glasuren brænder helt fast til objektet. Porcelænet er gennemskinneligt og har en smuk glans. Fremstillings processen har altid været en forretnings hemmelighed. Blev først genopfundet i Europa år 1709 ved August den Stærke (meissenporcelænet herved opfundet). Porcelænets hemmelighed ligger i den hvide kaolinholdige ler.
Ming porcelæn
Omkring 1200 tallet er ægte porcelæn dukket op. (Ming perioden (1344-1668) er nært forestående. Blandt andet Ming porcelæn er i høj kurs hos samlere. En krukke er altid samlet af to stykker, over og under. Samlingen kan næsten altid findes på midten. På u glaserede områder især ved randen og eller bunden ses ofte en rosa rødlig farve, der skyldes indhold af jern i glasuren. Fra Wanli (Ming periode 1573-1620) ses i bunden ofte en radial udstråling, der opstår når genstanden i færdig bearbejdet stand med tråd skal afskæres af dreje hjulet. Wanli porcelæn optræder oftest med megen sand på objektets fodrand. Efterfølgende er porcelænet almindeligt over alt.