Cypern
Er øland i Middelhavet. Et ferieparadis for bl.a. danskere. Øen er opdelt i 2 zoner. Cypern har gennem århundrede været stedet for, samt leverandør af kobber. Det fortælles at kobber i tidernes morgen lå tilgængeligt på jordoverfladen. Efterhånden som kobberproduktion gennem årene fandt sted efterlod man naturligt nogle store åbne minehuller.
Øen har gennem årene været domineret af øvrige omkringliggende lande. Meget tidligt har kobber produktionen haft en væsentlig rolle i øens velstands udvikling. Selv kriger kongen Alexander den Store, efter at have besejret perserne, beherskede Cypern som en del af sit store rige. Men han døde som bekendt som yngre i en alder af 33 år. Det senere Romerske rige kom også til at gøre sig gældende på Cypern. I år 395 e.k., efter det Romerske riges to deling fik romerne også en Kejser i det Byzantiske rige, så vel som en kejser i Rom. Denne deling fik også betydning for Cypern, der blev en del af det Byzantiske rige beliggende med hovedsæde i Istanbul, Tyrkiet. Mange jordskælv med store ødelæggelser til følge fandt sted i år 300 tallet.
Cypern fik en central rolle i forbindelse med korsriddernes forsøg på at befri Jerusalem. Den engelske konge Richard Løvehjerte stod for flere korsriddertogter med henblik på at befri Jerusalem fri for islamere ledet af islamiske hærfører Saladin. På den udgående færd medbragt han sin søster Joan såvel som Berengaria af Navarra af Castile. De strandede på Cypern. Richard Løvehjerte foranstaltede straks angrebs redningsmission. Han benyttede lejligheden til også at erobre hele øen og slog sin lejr op den næste rum tid. Her på øen giftede han sig med Berengaria år 1192 hvormed England fik sin Dronning. Richard Løvehjerte solgte øen ret snart til Tempelridderne. Tempelridderne magtede kun kortvarigt at forblive på øen. Efter at have forladt øen hengik en rum tid førend de med hjælp udefra kunne slå sig ned på øen Malta. Richard Løvehjerte anførte store angrebs styrker med henblik på at indtage Jerusalem. Modstanderen var som bekendt den muslimske Saladin. Ikke mindre end to gange var Richard Løvehjerte og hans styrker så tæt på Jerusalem at de måske kunne besejre Jerusalem. Begge gange valgte han at trække sig tilbage med den overvejelse, at de ville ikke kunne holde Jerusalem i Længden. Han og Saladin har aldrig mødtes. Hold da helt op hvor utalligt mange krigerliv Richard Løvehjerte reddede med sin tilbageholdenhed.
På et tidspunkt kom der melding hjemme fra England, at hans broder Johan, som skulle passe tronen til Richard Løvehjerte kom hjem, var i gang med uretmæssigt at overtage tronen. Richard Løvehjerte valgte at rejse hjem igen, men på hjemturen blev han taget til fange af den Østrigske regent, med henblik på at udlevere ham mod betaling af en endog stor løsesum. Sådan gjorde man den gang. Richard Løvehjertes fru moder fik samlet en enorm løsesum sammen med bidrag fra nær og fjern, efter sigende større en det engelske års budget. Det lykkedes og Richard blev hjem frikøbt. Men han oplevede ikke fred og ingen farer. Konstant krigsuvenskab mod Frankrig var også hans opgave. En aften uden for sit telt, for at besigtige forholdene mod frankerne ramte en fransk pil ham i halsregionen. Det forårsagede hans død kort tid efter.
I øvrigt besøgte den Danske Konge Erik Ejegod (1056-1103) på pilgrimsrejse øen på vej til Jerusalem sammen med sin dronning Bodil. Han døde på øen og blev efterfølgende begravet i den byzantinske domkirke. Dronning Bodil fortsatte rejsen og nåede frem til det hellige land hvor også hun døde. Megen polimik har siden udspillet sig på øen, som i dag er delt zoner.
