[Ching dynastiet
Der kan omtales nogle begreber: Kanton er navnet på en afskibningshavn med opstart af eksport af Ming/Wanli porcelæn. Især Wanli porcelæn til Holland. Skibseksporten fik navnet ”kraak” porcelæn og dækker ofte over større stykker porcelæn af udmærket kvalitet. Eksporten fortsattes under Ching dynastiet. De dominerende Ching kejsere er Kangshi 1662-1722 e.k., sønnen Yung Chéng 1723-1735 e.k., Chien Lung 1736-1795 e.k. Mængder af læseværdig litteratur er skrevet i udpenslerede og detallieret skriverier.
Ching dynastiet under Manchuerne varede knap 300 år. Det ligger selvsagt klart at umådelige begivenheder har fundet sted på så lang en periode. På et tidspunkt efter den succesfulde magtovertagelse overtog Manchuerne også den kinesiske styreform med hovedstad Peking (nu Beijing). De indtrængende Manchuer tillagde sig hurtigt kinesisk levevis. Manchuerne havde en livsstil der bl.a. gik ud på at den mandlige halvdel skulle lade sig kronrage på nær et rundt felt på issen hvor det sorte hår forblev endog meget langt og flettedes til den hårpisk man på billeder genkender ved den kinesiske mand. Der var således tale om en tvangs foranstaltning. Manchu kejserne udviste stort administrativt talent og interesse for kunst og kultur. Kejser Kangshi ansatte en meget dygtig leder og fik stor gang i porcelæns fremstillingen i porcelæns byen Ching-te Chen.
Porcelæns fremstillingen
Porcelæns fremstillingen når et teknisk og kunstnerisk højdepunkt. Det øvede øje skiller nemmere Ching porcelæn ud fra forrige porcelæns perioders fremstillinger. Rigdommen af glasur typer og variationer bliver enorm under Ching.
I 1800 e.k. tallet opleves kulturel tilbagegang hvilket også genkendes i porcelæns fremstillingen især af kendere. Under kejser Kangshi finder man et klart kunstnerisk porcelæns højdepunkt. Alligevel må man ikke glemme at porcelæns fremstilling fandt sted i et hav af porcelæns ovne også i masseproduktioner i landet og deraf findes naturligt store kvalitets modsætnings forskelle. Kangshi periodens porcelæn omtales ved en ualmindelig renhed og hvidhed i fremtoningen, fodranden på skåle, bojaner (ingefær krukker) og fade har ikke været så fint afpudsede som nu. Samling på midten af to stykker porcelæn er helt ude, sand i bund og radiale striber i bund er helt ude. Porcelæner mærkedes ofte i bunden med kejseren mærke ofte bestående af 6 kinesiske tegn.
Kejser Kangshi udlagde tidligt det krav at hans kejserlige mærke må ikke anvendes, thi porcelæn kunne tabes og gå i stykker, derfor forbud mod at bruge hans mærke. I stedet fandt man ud af at anvende en dobbelt ring i under glasur blå. Vigtigt at huske. Men så skal man også vide at porcelæns fremstillerne meget ofte anvendte en anden kejsers mærke, ikke for at narre eller snyde nogen men som en anerkendende respekt for den anden kejser. Mange porcelæner fremstod med en mangfoldighed af genkendelige motiver. Et kunne være en aflang kvindefigur som af Hollænderne døbtes ´Lange Lise´.
Kang Hsu
Porcelænsfarver
Farvemæssigt anvendtes en safirblå farve for produkter til hjemmemarkedet, medens varer beregnet for masse eksport måtte nøjes med en mere gråblå nuance. En dekorationsteknik nævntes ´powder blue´. Blå farve blæstes gennem et tyndt bambus rør med gase for enden, visse felter på f.eks. bojanen forsynes med papir ud klipning og derpå påsat bojanen, som efter blæsning fjernedes igen og enheden fremstod blå med de hvide ønskede felter. Ny efterbrænding påkrævedes. ´familie verte´ ´wu tsai´ -fem farver- med hovedvægt på grøn. Et penselbæger var en helt nødvendig ting for den lærde kineser, samt en udsøgt ting til penselvask, såvel som en penselholder.
Monochrome glasurer anvendtes også. Alle farver var mulige. Den mest anerkendte er ´okseblodsrød´. Der er tale om en dybrød glasur, den perfekte skål bør ved halskant og bund ende op i en hvid kant med grønligt skær. Undersiden på disse er ofte krakelerede og grønlige. ´Familie rose´er en ny farve sammensætning der kom fra Europa. Den fandt sin start anvendelse under kejser Khangshi fra ca. 1722 e.k. Den fremstår ud over andre farver i lyserød og guld.
Under kejser Chien Lung 1736 e.k.-1795 e.k. (Kangshi´s barnebarn) fik kunsten og ikke mindst porcelæn en umådelig stor interesse og fremgang. En kineser nu bosat i Danmark fortæller at porcelæns ejerskab i Kina var ligesom en i Danmark værende bank pensions opsparings konto. I Kina satte man ikke penge i banken, men investerede i porcelæn. Denne porcelæn nedarvedes i generationer. OnlineMuseum har overtaget nogle af disse (p.g.a ejerens pengenød). De fleste beskrivelser om kinesisk porcelæn slutter med Chieng Lung perioden 1795 e.k. Herefter er der nedgang at spore. Kendere opdeler gerne fra før og efter 1795 e.k.
Jade
