Iran – Persien
Iran er Verdens 17ende største land. Hovedstad – Teheran. Over 81 millioner indbyggere. Vi kender landet for sin store olieindustri, for massiv oldtids kunst i form af ruin bebyggelser, omfattende arkæologiske museer, for leverandør af det der betegnes ægte tæpper, keramik fra de mange dynastiske regimer.
Alexander den Stores erobringstogt
Men ikke mindst for Makedonieren Alexander den Stores erobringstogt ind og gennem Persien, året er 334 f.k. Erobringen af Perserriget holdt blot en kortere årrække. Han nåede at få erobret nærmest alt, heriblandt flere vundne slag mod Kong Dareios III. For megen krigerisk modstand betød nærmest udslettelse af liv og bebyggelse, overgivelse betød livets opretholdelse. Den persiske stor regent Kong Dareios den III, vi er i år 330 f.k., havde fornøjelsen at regere over hele det mægtige rige og stillede op med en hær på måske 250.000 krigere over for Alexander den Stores 40.000 mand og 5000 ryttere store hær. Alligevel lykkedes det Alexander d. Store at bryde gennem rækkerne, angribe direkte mod Dareios III som skrækslagent vendte sin kongeligt udsmykkede karet, omgivet af sikkerheds krigere, og stikke af. Der gik panik i den Persiske hær som gik i flugt. Alexander satte en større eftersøgning i gang for at indfange ham. De kom helt op i de Baktriske bjerge og indhentede omsider Dareios III, men for sent. Dareios egne folk havde nået at slå ham ihjel med satsning på at redde eget liv. Men dette var ikke Alexanders stil. Det kostede de pågældende Dareios folk livet. Alexander fortsatte sit erobrings togt. Efter år og dag kom returvejen, hvor han blev ramt af infektions sygdom og døde år 323 f.k. Hvilken historisk detalje blot er en lille flig af et væld af historiske begivenheder i Persien. Alexander nåede iflg. Historien at gifte sig til 4 koner, her i blandt den for ham helt rigtige nemlig den Baktriske prinsesse Roxana, med hvem han fik en søn der kom til Verden efter Alexanders død. Hele Alexanders familie blev efter hjemkomsten til Makedkonien myrdet. Alexander var iøvrigt oplært i alt tænkeligt af filosoffen og tænkeren Aristoteles.
Mønter
Traditionen vil vide, at de første sølv og guldmønter blev slået omkring 560f.k. (Romerriget lagde ud med mønt udstedelse i kobber til lokalt brug ca. 289f.k.). Med ejerskab af en sølvmine (der kendes over 55 naturlige sølvmineral legeringer) og med de ny opfundne penge som Krøsus (år 560-446f.k.) står for, kom det udtryk at være umanerlig rig som en Krøsus (en Lydisk Konge, græsksproget Ex-land i Lille Asien). Rigdommen er opstået gennem sølvminedrift, udvaskning af guld i floder og storstilet handel med omkringliggende lande. Ud af sin enorme rigdomme sponsorerede han bl.a. Artemis templet nær Efesos i Tyrkiet bygget op i ren marmor, hvor nu blot en enkelt søjle står tilbage. Krøsus’ folk siges at have været de første som udførte adskillelse af gul/sølv og opnår helt metalrenhed. Ordet penge siges at komme fra det latinske pecus, der betyder kvæg. Forud for penge spillede kvæg en væsentlig rolle ved varebyttehandler.
Sølv genstande
Sølv genstandene fra Persien i Iran viser dekorationer med ornamentik i form af blomster, bladværk og dyremotiver. Stemplet med Iransk mestermærke. Mange forskellige bånd med sølvindlægninger i form arabiske indskrifter der udtrykker gode ønsker. Også ret naturtro fremstillinger af råvildt – lotuslignende arabesker, lignende gengivelser ses på keramik. Hamret sølv med totaldekoration som ofte dækker islamiske arbejder. Indskrift ønsker al slags held. Stor detaljerigdom i form af arabesker, fabeldyr og vilde dyr i punslede områder med blomsterornamentik. Sølvmetaller er anvendt til utallige typer genstande fra lamper, kar, beslag og andet husgeråd til smykker, våben, instrumenter og ikke mindst mønter.
